Muldvarp og mosegris

Der anvendes kun fælder til bekæmpelse af muldvarpen, og korrekt nedsættelse af fælde, giver fangst næsten med det samme.

Ingen brug af gift eller gas

Der anvendes kun fælder til bekæmpelse af muldvarpen, og korrekt nedsættelse af fælde, giver fangst næsten med det samme.

Fakta om muldvarpen

Muldvarpen er en interessant graver med dens forlemmer som er omdannet til et effektiv grave– og skubbeorgan, muldvarpen kan have gangsystemer på 200 meter. Den kan grav 50 meter om dagen, 6 meter i timen, og lave 10-20 skud. I disse gangsystemer virker de som fælder for muldvarpens bytte, hvor den bruger sine veludviklede følefornemmelser til at finde sit bytte. Muldvarpen spiser regnorme, insektlarver, sommerfugle og snegle samt andre smådyr. Muldvarpen har en speciel teknik, hvor den kan lamme sine regnorme fangst, så den kan danne sit forråd med friske regnorme. Den spiser ca. 50 % af sin kropsvægt dagligt. Muldvarpen har en aflang og cylindriske krop, med en kort og tæt pels til mørkegrå og blåsort farve. Næsen er pink, og den har en kort lille hale. Hannen er 12-16 cm og vejer 85-130g. Hunnen er 11-15 cm og vejer 70-100 g.

Når vi kommer til april-maj måned, så det parringstid for muldvarpen, og her graver muldvarp hannen sig frem, og her at dens pels kommer den til gode, for det gør det let for den at komme frem helt uden at få jord i pelsen. Det er så her, hvor de mange voldsomme skud kommer til jordoverfladen, for den skal vise sig for sin kommende mage. Muldvarpe hunnen, hun er drægtigt i 28 dage, og får gennemsnitlig 2-6 unger, og nogle gange 2 kuld på et år. Muldvarpeungerne kan klare sig efter 4-5 uger, hvor de selv kan finde føde, her bliver de simpelthen smidt ud af deres galsindede mor, hvor de bliver jaget ud af hendes gangsystem. En muldvarp kan blive op til 3-6 år.

Mosegrisbekæmpelse

Der anvendes kun fælder til bekæmpelse af mosegrisen, og korrekt nedsættelse giver fangst hver gang. Det kan dog være en langsommelig proces, og der kan være mange i området, så kræver god tålmodighed. Ingen brug af gift eller gas.

Mosegrisen er fredet – må kun bekæmpes efter lov om vildtskader det vil sige, at den må reguleres.

Fakta om mosegrisen

Mosegrisen tilhører studsmusefamilien, dens kendetegn har et afrundet hoved, med en kort snude, små øjne, og halen kan være 10-15 cm. Dens fortænder er rodåbne, hvilket betyder at de vokser kontinuerligt. Pelsen er pjusket og tyk mørkebrun til sort i farven. Den har kraftige kløer, som er velegnet til at grave. Mosegrisen vejer 200-300 gram og kan blive op til 12-20 cm lang.

Dens fødeemner er græs, rødder, frø og frugter, den kan godt spise snegle, kartofler og muslinger. Det her mange haveejere rykker sig selv i håret, hvor bøgehækken er gået ud, æbletræet vælter, porrernes står lige pludselig skrå m.m. En mosegris forråd kan være på omkring 10 kg, som er fordelt ud på de forskellige gangsystemer. Mosegrisen spiser 80 % af sin kropsvægt. Mosegrisens udgangshuller kendetegn er huller som er tæt afgnavet, og et hul ned, der afrundes.

Mosegrisen er produktiv den har en ynglesæson fra marts til november og kan få op til 5 kuld på et år, og hvert kuld kan indeholde 4-8 unger. Mosegrise hunnen er drægtig i 21 dage. Hun dier sine unger i 2-3 uger, hvor herefter er de i stand til at klare sig selv. De første kuld på året kan nå selv og få sit første kuld, for en mosegris er kønsmoden, når de er 2 måneder gamle.